Lidt      Hvert

Læremiddel

30.01.2023

De 23 didaktiske byggeklodser fra BRICKS kan tilgås i vedhæftede dokument her.

23 didaktiske byggeklodser med fokus på madspild og (u)lighed mellem kønnene

Skrevet af: Nicolai

4 danske og 4 italienske lærere har i løbet af det sidste år udviklet 23 faglige læringsaktiviteter til indskolingen og mellemtrinnet i det Erasmus+ støttede udviklingsprojekt BRICKS. Aktiviteterne bringer på forskellig kreativ vis faglige læringsmål i spil i forhold til madspild (verdensmål 2 og 12.3) og (u)lighed mellem kønnene (verdensmål 5). 

Vi har med midler fra EU’s Erasmus+ program i ryggen over det sidste år fordybet os i, hvordan vi kan udvikle såkaldte ‘didaktiske byggeklodser’ (læringsaktiviteter), der kan bruges fleksibelt i undervisningen med FNs Verdensmål i indskolingen og på mellemtrinnet. Hensigten har været at bringe flere af skolens fag i spil på kreative og varierede måder, der engagerer eleverne i at udforske og handle på udfordringerne. 8 lærere fra Danmark og Italien har hver givet deres bud på, hvordan dette kunne gøres. Det er der kommet 23 prototyper på didaktiske byggeklodser ud af.

De 23 byggeklodser er blevet afprøvet af en lang række danske og italienske lærere, der har givet feedback og forslag til forbedringer. Det har været en indsigtsfuld rejse fra den første spæde byggeklods-idé til at se lærernes bud på didaktiske byggeklodser. Vi er kommet langt, men vi vil fremadrettet arbejde videre med formatet, så det bliver endnu nemmere at anvende, tilpasse og kombinere på kryds og tværs. Vores grundidé er at udvikle et læremiddel, der giver lærere det bedste af flere verdener: Læringsaktiviteter der er lige til at anvende – og hvor det er muligt at få egne didaktiske intentioner og fantasi i spil uden at det tager meget tid i det daglige. Vores ambition er at udvikle et læremiddel, der er mere fleksibelt og mindre låst end færdige forløb, men alligevel ‘ready made’.

Sarah Kirstein, der er en af de 4 danske lærere, der deltog i BRICKS-projektet og i det daglige arbejder på Kvikmarkens Privatskole, fortæller: “Det var udviklende for mig at være med til at udvikle didaktiske byggeklodser med afsæt i verdensmålene. Idéen om et læremiddel bestående af en lang række byggeklodser, der kan kombineres, gør planlægningen og undervisningen mere fleksibel. Jeg glæder mig til at se, hvad BRICKS-projektet kan udvikle sig til.”

BRICKS projektet afsluttes med udgangen af februar. De erkendelser vi har opnået, arbejder vi videre med i det VILLUM FONDEN støttede projekt Aktion Klima, hvor vi udvikler langt flere didaktiske byggeklodser til udskolingsfagene dansk, matematik, biologi, fyisik/kemi og geografi – og med afsæt i klimaudfordringer koblet til transport, turisme og tøj.

Kæmpe tak til de 8 kreative, engagerede og super dygtige lærere, der har udviklet byggeklodserne:  Anette, Kasper Bo, Mette-Maria og Sarah fra Danmark – og Andrea, Katia, Letizia og Marianna fra Italien. 

 

Se også vores andre blogindlæg

Turen gik til Lissabon – med elever og lærere fra Skorpeskolen

Turen gik til Lissabon – med elever og lærere fra Skorpeskolen

    Lidt      HvertTuren gik til Lissabon - med elever og lærere fra Skorpeskolen  Skrevet af: NicolaiI sidste uge deltog 4 elever fra 9. årgang, en af deres lærere og skolelederen fra Skorpeskolen i en såkaldt Game Fest i Lissabon. Her delte de et læringsspil,...

10 inspirerende eksempler på læremidler og projekter

10 inspirerende eksempler på læremidler og projekter

    Lidt      HvertCasesamlingen kan downloades ved at klikke her. 10 inspirerende eksempler på læremidler og projekterSkrevet af: NicolaiI BRICKS (link til projektet) projektet har vi sammen med italienske CSCI samlet 5 italienske og 5 danske eksempler på projekter...