Kortlægning af læreres behov for læremidler i Danmark, Estland og Letland

Skrevet af: Nicolai

Vi har i det Erasmus+ støttede udviklingsprojekt BRICKS gennemført 6 fokusgrupper med lærere i Danmark, Estland, Letland og Italien sammen med vores italienske partner CSCI. I denne artikel deler nogle af de ting, som lærerne fortalte os, og hvad de efterspørger i forhold til læremidler. 

Fra &LEARNINGs side gennemførte vi i maj og juni 3 fokusgrupper med deltagelse af lærere. Vores fokus var at zoome ind på, hvad lærere oplever som gode læremidler – og hvad de selv anvender. Desuden fokuserede vi på hvilke udfordringer, de oplever samt involverede dem i at beskrive det ideelle læremiddel i en travl lærerhverdag. Formålet med dette var at blive klogere på, hvordan vi bedst kan udvikle et læremiddel, der matcher lærernes behov for læremidler, der dels er lige til at anvende med egne elever og dels nemt kan tilpasses efter behov og didaktiske ønsker.

Vi gennemførte i maj en fokusgruppe i Estland på Gaia Kool (Kool betyder skole på estisk), en på Ikšķiles Brīvā Skola i Letland og en på Skorpeskolen i Nordsjælland med deltagelse af 8 lærere og skolelederen. Her kommer et udpluk af, hvad lærerne sagde:

• Der findes allerede mange brugbare undervisningsmetoder. Mange lærere kender dog ikke til dem, og de er spredt ud på forskellige platforme og i forskellige formater, hvilket gør det mindre brugbart i en travl hverdag.
• Der vil være stor værdi i at samle, hvad dygtige og kreative lærere laver og gøre det tilgængeligt for andre lærere. Adgang til andre læreres metoder/praksis opleves som værdifuldt.
• De fleste lærere leder efter læremider og ideer til deres undervisning, der er lige til at anvende med eleverne. Læremidlerne skal indeholde klare og overskuelige guidelines til, hvordan de anvendes.
• Nogle af de væsentligste udfordringer set fra lærernes perspektiv ved at afprøve nye kreative læremidler er ifølge de deltagende lærere mangel på forberedelsestid, usikkerhed i forhold til det nye og ukendte, frygt for at miste kontrollen ved at kaste sig ud i mere åbne og kreative læreprocesser samt manglende viden, kompetence og know how.
• Cooperative Learning (CL) er et eksempel på et læremiddel, der stadig anvendes af mange lærere mange år efter, at de har fået kurser i det. Årsagen er, at CL-strukturerne (læringsaktiviteter) er fleksible, lette at variere og tilpasses til at understøtte den enkelte lærers didaktiske behov og intention
• Det er centralt, at skolens fag og læringsmål bringes i spil for at det bliv er tydeligt for lærere, hvordan læremidlet kan understøtte den faglige læring.
• Det er vigtigt at sikre elevernes ejerskab. Over tid vil det være ideelt, hvis eleverne selv kan vælge, hvilke metoder de vil bruge i deres læreproces.
• Ønsket om forandring skal komme fra lærerne selv. Mange lærere bruger de samme læremidler og undervisningsmetoder igen og igen – og der skal derfor være en klar motivation til at kaste sig ud i nyt.

Det er påfaldende, hvor stort sammenfald, der er mellem, hvad lærere i Danmark, Estland og Letland udtrykte af ønsker i forhold til didaktiske læremidler. I Letland har de dog på ingen måde har den samme adgang til teknologi og online ressourcer, som lærerne i Estland og i særlig grad Danmark.

Vi vil i BRICKS projektet anvende de mange gode inputs som afsæt for at udvikle nogle prototyper på såkaldte didaktiske byggeklodser.

Tak til alle lærere og skoleledere, der deltog i de gode snakke!