Pionerkampagnen
Oplysningskampagne og underviserpris med fokus på innovation, iværksætteri og idéudvikling i undervisningen
Oplysningskampagne | Publikationer
Status:
Realiseret
Periode:
2007-2012
Geografi:
Danmark
Projektpartner:
Pionerkampagnen var en oplysningskampagne, som Børne- og Undervisningsminsiteriet var afsender af. Kampagnen fokuserede på innovation, iværksætteri og idéudvikling i undervisningen. Den blev udviklet i samspil med en række undervisere fra alle dele af uddannelsessøjlen. Kampagnen bestod af Pionerdagen; en årlig event der blev afholdt 3 år i træk med deltagelse af 100-150 undervisere. På dagen blev Pionerprisen uddelt til undervisere og skoleledere, der havde taget bemærkelsesværdige skridt i forhold til at inkludere innovation, iværksætteri og idéudvikling i undervisningen.
I løbet af kampagnen blev der udgivet 6 Pionermagasiner, hvor bl.a. metoder, redskaber og inspirerende praksiseksempler fra hele landet blev formidlet. Magasinerne blev sendt ud i til alle landets skoler og uddannelsesinstitutioner. Desuden blev der afholdt et antal såkaldte Pionercamps og et lederforum målrettet skoleledere. Endelig blev Pioneruddannelsen udbudt som en efteruddanelse, hvor innovative undervisere underviste andre undervisere. 129 undervisere fra hele landet gennemførte de 4 moduler, som efteruddannelsen bestod af.
Pionerkampagnen blev udviklet og gennemført i en tidligere virksomhed, inden &LEARNING blev etableret. Rollen omfattede bestod i at udvikle konceptet i samspil med undervisere og projektlede kampagnen. Dette indbefattede bl.a. at tilrettelægge og facilitere diverse events samt redigere Pionermagasinet. I sidste udgave af Pionermagasinet blev der indlagt en plakat med 10 bevægelser mod mere innovation i undervisningen. Du kan downloade den i hhv. en dansk og en engelsk udgave i kolonnen til venstre her på siden.




















