Kasper Bo Andersen
Læremiddeludvikler
Jeg er til daglig ansat på Enghavegård Skole, hvor jeg underviser på mellemtrinnet og er naturfagsvejleder. Som naturfagsvejleder er jeg pt. optaget af at arbejde med børnenes undringer samt at det er børnene som arbejder aktivt med naturen og teknologier.
Jeg har tidligere været ansat på Buddinge Skole og på Skolen på Grundtvigsvej, hvor jeg har arbejdet eksperimentelt med projektbaseret læring (PBL). Jeg er uddannet fra Blågårds Seminarium i 2010 med linjefagene Matematik, Biologi, Fysik/kemi, idræt og svømning. I 2019 dimitterede jeg fra Københavns Professionshøjskole med en pædagogisk diplomuddannelse i naturfagsvejledning.
Jeg brænder for, at børn skal møde motiverende og engagerende undervisning. At børn skal skabe viden gennem kreativitet, innovation, leg og læring. Jeg har i mit arbejde som folkeskolelærer og naturfagsvejleder været særligt optaget af børns motivation. Det har fået mig vidt omkring i det didaktisk landskab, herunder PBL, scenariedidaktik, innovationsdidaktik, kreativitetsfremmende undervisning.
Sammen med &LEARNING har jeg udviklet undervisningsaktiviteter i projekterne BRICKS og Aktion Klima.