V-PAL

Voksenundervisere fra 5 lande producerede og delte videoer af egen undervisningspraksis

Udviklingsprojekt | Praksisvideoer

Digital platform

Status:

Realiseret

Periode:

2018-2020

Geografi:

Cypern, Danmark, Rumænien, Spanien, Tyskland

Projektets hjemmeside:

www.v-pal.eu

I årene 2018 til 2020 samarbejdede vi med 5 organisationer i Europa om at støtte voksenundervisere i sprogcentre fra 5 EU-lande i at dele deres gode undervisning via korte praksisvideoer. Voksenunderviserne deltog i en 3-dages workshop i Vejle, hvor de blev klædt på til selv at lave videoerne på deres egne smartphones eller tablets. I perioden efter workshoppen producerede deltagerne praksisvideoer, som blev delt på en digital platform. På platformen blev videoerne inddelt i en række sprogundervisnings-kategorier, og der blev gjort muligt for brugerne at rate, gemme og kommentere videoerne. Videoerne og platformen kan stadig tilgås gratis (følg linket til hjemmesiden i kolonnen til venstre). 

V-PAL projektet var støttet af Erasmus+ og tog afsæt i Peer Practice, der er en videoetnografiske metode, som vi har udviklet hos &LEARNING. Vores rolle i projektet var ud over at udvikle videokonceptet at stå for facilitering af underviserworkshop og bidrage med input til udvikling af den digitale platform. Vi udviklede i forbindelse med projektet en lang række arbejdsark, metodepapirer og videovejledninger til at støtte underviserne i at producere deres praksisvideoer. 

V-PAL opnåede i 2020 en andenplads ud af 45 nominerede projekter ved ‘International e-Learning Excellence Awards’. Prisen uddeles årligt af Academic Conferences International til de mest innovative og inspirerende e-learning løsninger.

Projektpartnere: